Konceptet - detaljer

Konceptet er bygget op i 3 trin:

Trin 1:

Det umiddelbare indtryk - det første møde mellem dig og Birgitte Ravn og Helge Jacobsen fra ProCognito.

Her er der fokus på det umiddelbare indtryk af dig: Du præsenterer dig selv, fortæller uddybende om dig selv og dine ønsker og forventninger til din kommende partner. Og vi stiller flere spørgsmål.

På denne baggrund giver vi en tilbagemelding om vort umiddelbare indtryk af dig, og hvordan vi opfatter dine ønsker. Mødet munder ud i rådgivning om søgeprocessen og evt. aftale om et videre forløb.

Samtalen vil have en varighed af ca. 2 timer og koster kr. 2.500,-

Trin 2:

Fokus og forandring - ProCognito får et ordentligt kendskab til dig og bistår dig med forandring, der giver dig bedre muligheder.

Andet trin i forløbet omfatter:

- at vi lærer dig bedre at kende gennem:

  • Et besøg og samtale i dit hjem, hvor vi får indtryk af din bolig, din tøjstil, din måde at håndtere gæster på mv.

  • En psykologisk testning.

  • Et uddybende interview, hvor der bliver sat fokus på din baggrund, livsbane, erfaringer med parforhold, samt holdninger og værdier. Her får du også en tilbagemelding på den psykologiske testning.

- at vi giver dig en tilbagemelding om vort samlede indtryk af dig og din måde at være på i forhold til en partner.

- tilbagemelding på test

- at vi kommer med forslag til tilrettelæggelsen af søgeprocessen og evt. fokuspunkter for personlig coaching og forandring, før du møder en ny partner, f.eks. coaching ift, hvordan forholdet indledes, vejledning i personlig stil og bearbejdning af tidligere relationer.

- drøftelse af evt. videre samarbejde om forandringpunkter og søgeproces.

- gennemførelse af de coachings- og forandringsaktiviteter, som det besluttes at gennemføre.

Der udarbejdes særskilt pristilbud for trin 2

 

Trin 3:

Søgeprocessen

I henhold til den aftale vi indgår, søger ProCognito for dig på alle relevante og acceptable måder: Egne databaser, ProCognito’s hjemmeside, forskellige sites på Nettet, kontaktannoncer, særskilte annoncer m.v. Der kan også være tale om, at du deltager i datingarrangementer (dinner for six, running dinner og lign.).

Det er i aftalen specificeret i hvor høj grad, du ønsker at deltage i de indledende udvælgelser og løbende holdes informeret.

Efter at du har mødt et nyt emne, drøfter vi mødet og erfaringerne. Det kan også aftales, at vi hjælper dig med - såvel mentalt som rent fysisk - at ’blive klædt på’ til mødet.

Søgeprocessen evalueres med jævne mellemrum. Såfremt søgeprocessen inden for den aftalte tidsramme ikke har udmøntet sig i et parforhold, bliver aftalen taget op til gensidig evaluering og evt. revision.

Der udarbejdes særskilt pristilbud for trin 3